Det sydkoreanske elektronikselskab Samsung Electronics har lidt under USA's begrænsninger på eksport af computerchips til Kina.

Det fremgår af Samsung Electronics' kvartalsregnskab, der blev fremlagt torsdag.

Driftsresultatet for april til juni lyder på 3,4 milliarder dollar - 22 milliarder kroner. Det er en nedgang på 55,5 procent i forhold til samme periode sidste år.

USA's handelsrestriktioner over for Kina, der er et vigtigt marked for Samsung Electronics, har betydet, at selskabet har foretaget lagerværdijusteringer, der påvirker regnskabet negativt.

Samsung Electronics havde forventet et dyk i driftsresultatet på grund af de amerikanske handelsrestriktioner.

Selskabets omsætning steg en anelse i forhold til 2024, da den sydkoreanske elektronikgigant ifølge dpa i andet kvartal solgte for 53,7 milliarder dollar - 348 milliarder kroner.

Sidste år lød omsætningen på 53,4 milliarder dollar i andet kvartal.

Samsung Electronics er en af verdens største producenter af hukommelseschips og smartphones.

Selskabet er flagskibet i den sydkoreanske Samsung Group, som er det suverænt største af Sydkoreas familieejede konglomerater.

/ritzau/AFP

Den amerikanske koncern Meta, der blandt andet står bag Facebook og Instagram, kom ud af årets andet kvartal med et overskud på 18,3 milliarder dollar - 120 milliarder kroner.

Det viser koncernens regnskab for årets andet kvartal, der er blevet fremlagt onsdag aften dansk tid.

Der er tale om en stigning i overskuddet på mere end 46 procent sammenlignet med samme periode sidste år, hvor overskuddet var på 13,5 milliarder dollar - 87 milliarder kroner.

Regnskabet viser også en markant fremgang i Metas omsætning i årets andet kvartal. Omsætningen nåede op på 47,5 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 310 milliarder kroner.

Det er omkring 22 procent højere end samme periode sidste år.

Meta opjusterer desuden forventningerne til omsætningen for årets tredje kvartal. Koncernen venter således at omsætte for mellem 47,5 og 50,5 milliarder dollar.

Investorernes forventninger lå inden offentliggørelsen af regnskabet onsdag gennemsnitligt på 46,17 milliarder.

Ifølge finansmediet MarketWire stiger Meta-aktien i eftermarkedet i USA onsdag med 9,7 procent.

Selskabets omkostninger er også stigende drevet af en satsning på kunstig intelligens. Omkostningerne nåede i andet kvartal op på 17 milliarder dollar - 110 milliarder kroner.

For hele regnskabsåret forventer Meta, at omkostningerne vil nå op på mellem 66 og 72 milliarder dollar i 2025.

Analytikere betegner ifølge AFP omkostningsniveauet som særdeles højt. Det vurderes samtidig, at investorerne for nu er tilfredse med den fremgang, der er på de øvrige nøgletal.

Ud over Facebook og Instagram står Meta også bag beskedtjenesterne Messenger og WhatsApp.

Det samlede antal daglige brugere på selskabets forskellige platforme var i andet kvartal på næsten 3,5 milliarder. Det er en fremgang på seks procent i forhold til 2024.

/ritzau/

Det amerikanske techselskab Microsoft har i sit seneste regnskabsår haft et overskud på 128,5 milliarder dollar før skat, oplyser selskabet. Det svarer til 831,8 milliarder kroner.

Samlet har Microsoft haft en omsætning på 281,1 milliarder dollar det seneste år, hvilket er omkring 1819,6 milliarder kroner.

Det viser Microsofts skæve årsregnskab, der dækker perioden fra 1. juli sidste år til og med 30. juni i år.

Microsoft overgår dermed forventningerne til væksten.

I fjerde kvartal af årsregnskabet, som dækker perioden fra april til og med juni i år, havde Microsoft en omsætning på 76,4 milliarder dollar.

Det er en stigning på 18 procent i forhold til samme periode sidste år.

I fjerde kvartal havde Microsoft et overskud før skat på 34,3 milliarder dollar, 23 procent højere end i april-juni sidste år.

- Cloud og AI (kunstig intelligens, red.) er en drivkraft i forretningstransformationen af enhver industri og sektor, siger Microsoft-topchef Satya Nadella i en pressemeddelelse fra selskabet.

Microsoft Azure, der står bag cloud-tjenesten hos Microsoft, er vokset meget igennem det seneste år, fortæller han.

- I år har Azure passeret 75 milliarder dollar i omsætning, hvilket er en stigning på 34 procent, siger Satya Nadella.

Cloud-tjenesten alene stod for 46,7 milliarder dollar af omsætningen, en stigning på 27 procent.

På cloud-området konkurrerer Microsoft blandt andet med selskaber som Amazon og Google om at kunne tilbyde sine kunder blandt andet lagerplads i skyen.

Microsoft præsenterede sit årsregnskab, umiddelbart efter at det amerikanske børsmarked lukkede.

I det såkaldte eftermarked blev selskabet belønnet for sit årsregnskab, eftersom aktien steg med cirka syv procent.

/ritzau/

En række større, amerikanske luftfartsselskaber, rejseselskaber og lufthavne forsøger at få standset en kommende lov, som vil begrænse brugen af ansigtsgenkendelse i lufthavne i USA.

Der er bred, politisk opbakning fra både Demokraterne og Republikanere i USAs senat til at indføre loven, som skal give amerikanere mulighed for at sige nej til at blive udsat for ansigtsgenkendelse i lufthavne, og som samtidig skal forhindre misbrug af passageroplysninger.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Loven vil indskrænke transportsikkerhedsmyndigheden Transportation Security Administrations (TSA) muligheder for at anvende biometri og teknologi til ansigtsgenkendelse. 

Alle passagerer vil få mulighed for at få deres identitet bekræftet uden brug af ansigtsgenkendelse, og passagerer, der fravælger at få deres ansigter scannet, må ikke af TSA udsættes for diskriminerende eller mindre fordelagtig behandling.

Vil øge ventetiderne betydeligt

Brancheorganisationen Airlines for America, som blandt andet repræsenterer American Airlines, United Airlines, Delta Air Lines, Southwest Airlines samt rejseselskaber og lufthavne, fastslår i en henvendelse til politikerne, at det vil »øge ventetiderne betydeligt«, hvis man ikke længere må bruge ansigtsgenkendelse, fordi det vil »gøre bekræftelsen af identiteten langsommere ved ethvert sikkerhedscheckpoint i lufthavnene«.

Politikerne ønsker loven indført, fordi »folk ikke ønsker en national overvågningsstat, men det er præcis, hvad TSAs ukontrollerede udvidelse af teknologi til ansigtsgenkendelse fører os til«, har den republikanske senator John Kennedy, som er en af forslagsstillerne, sagt for to måneder siden.

Flyselskaberne forudser »overvældende og kaotiske forhold« ved sikkerhedskontrollerne.

Det amerikanske senats handelskomité skal i denne uge drøfte den nye lovgivning.

En række amerikanske storbyer har gennem de seneste år forbudt myndighedernes brug af ansigtsgenkendelse. Dette gælder også for politiet.

Europa-Parlamentet lagde i 2023 op til et totalt forbud mod brug af ansigtsgenkendelse og biometrisk overvågning, og i den omfattende lovgivning om regulering af kunstig intelligens, som EU-landene vedtog i begyndelsen af 2025, er der forbud mod at bruge ansigtsgenkendelse på offentlige steder.

Donald Trump har i ugevis presset på for at få den amerikanske rente ned – men den skal ingen vegne lige foreløbig.

Sådan lyder budskabet onsdag aften dansk tid fra chefen for den amerikanske centralbank Federal Reserve (Fed), Jerome Powell, der i de seneste to dage har holdt rentemøde med en, i finansøjemed, stjernespækket rentekommité.

Dermed forbliver renten på mellem 4,25 og 4,50 procent.

Men trods enormt pres fra Trump på centralbankchefen Jerome Powell, som den seneste tid har lagt navn til massiv kritik, er det ingen overraskelse, at den omdiskuterede amerikanske rente bliver, hvor den er.

Sådan lyder det fra Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie. Han mener, at der er gode grunde for Fed til at holde fast i det nuværende renteniveau:

»Usikkerheden om retningen i økonomien er enorm, og både toldmur og en svækket dollar kan give mere inflation,« siger Ulrik Bie.

Det er særligt vigtigt nu, understreger Berlingskes økonomiske redaktør, hvor Trumps »store og smukke« lovpakke står til at forøge den amerikanske statsgæld med 3.400 milliarder dollar de kommende ti år.

Selvom det på forhånd var ventet, at Fed ville fastholde renten, vækker stemmefordelingen alligevel opsigt, skriver en række amerikanske medier:

To medlemmer af rentekomitéen stemte nemlig imod fastholdelsen.

Det er ifølge mediet CNN første gang i mere end 30 år, at to af rentekomitéens medlemmer stemmer imod centralbankens pengepolitik.

Helt ny betydning

Normalt ville meldingen om en uændret rentesats knap få jorden til at vibrere under den finanspolitiske elite.

Men en massiv uenighed mellem Donald Trump og centralbankchef Jerome Powell har gjort rentespørgsmålet til et politisk slagsmål om at få ret, påpeger Ulrik Bie.

Donald Trump vil for alt i verden have renten ned. Ifølge præsidenten for at sætte gang i økonomien og for at reducere statens renteudgifter.

Derfor regner Ulrik Bie heller ikke med, at striden om renten er ovre.

Tværtimod:

»Forude venter mange flere vredesudbrud fra en præsident, der har svært ved at håndtere, at centralbankchefen, Jerome Powell, er umulig at fyre uden årsag.«

Hovedrysten på live-tv

Striden mellem Donald Trump og Jerome Powell startede rigtignok som et opgør om, hvorvidt renten skulle op eller ned.

Det er stadig kernen.

Men siden den amerikanske præsident rent juridisk ikke bare kan afsætte Powell og udpege en nikkedukke, har fejden udviklet sig til en mudret brydekamp; for Trump handler det primært om at samle nok snavs sammen til at kunne vælte Powell:

»Derfor botaniserer Trump blandt andet i en dyr renovering af centralbankens hovedkvarter for at finde argumenterne. De finansielle markeder har nu valgt at ignorere Trumps trusler,« siger Ulrik Bie.

Sagen handler i sin korthed om, at Trump mener, at Powell har ødslet penge væk på et byggeprojekt.

Ifølge præsidenten gør det centralbankchefen til en person, der ikke bør varetage en så vigtig stilling.

Konflikten nåede sit klimaks i et tæt på komisk optrin, hvor de uenige parter stod med hver deres hvide byggehjelm og diskuterede om, hvilke regninger der burde indgå i de officielle renoveringsomkostninger.

Intet mejslet i sten

Selvom Jerome Powell og den resterende del af rentekomiteen onsdag undlod at bøje sig for præsident Donald Trumps krav, er forventningen i de finansielle markeder nogle få rentenedsættelser i løbet af efteråret, siger Ulrik Bie.

Men det vil slet ikke være nok til at stille Trump tilfreds:

»Han mener, at renten burde være mellem én og to procent. Men hvis det scenario skulle tegne sig, ville dollaren styrtdykke i værdi. Og så vil amerikanerne for alvor miste købekraft.«

Efter onsdagens pæne tal for den amerikanske økonomiske vækst i årets andet kvartal er markedsforventningen til rentenedsættelser senere i år aftaget. Derfor blev dollaren styrket for anden dag i træk, pointerer Ulrik Bie.

Aktiemarkedets reaktion efter rentemeldingen er som ventet relativt positiv uden større fald.

Renten betegner prisen, der er knyttet til lån eller udlån af penge.

En høj rente er med til at dæmpe den økonomiske aktivitet i samfundet samtidig med, at det bliver mere attraktivt at spare op. 

En lav rente sætter gang i økonomien, men en for lav rente for hurtigt kan blandt andet føre til inflation.

I Danmark ligger udlånsrenten på 1,75 procent.

I klassisk tale-til-nationen-format sad Ronald Reagan, Republikanernes måske mest populære præsident nogensinde, i 1987 ved et skrivebord, foran et kamera, iklædt en mørk, grøn- og blåternet skovmandsskjorte og med en stak talepapirer i hænderne.

Skelende til disse papirer forklarede han med en rolig og mild diktion, nærmest som talte han til børn, om farerne ved at indføre højere toldsatser på amerikansk import.

»Ser I,« indledte Reagan pædagogisk, »når nogen siger, at vi skal indføre told på udenlandske importvarer, ser det først ud, som om de gør noget patriotisk ved at beskytte amerikanske produkter og arbejdspladser, og nogle gange virker det i en kort periode,« sagde han og fortsatte:

» … men kun i en kort periode.«

Herfra fulgte en omtrent halvandet minut lang opremsning af det væld af sygdomme og disse sygdommes følgesygdomme, der, helt naturligt, skulle man forstå, ville ramme USAs økonomi:

• Industrier ville blive dovne af beskyttelsen og ophøre med at konkurrere og innovere for at lykkes på verdensmarkedet.
• Sideløbende ville andre lande, som »noget endnu værre«, gengælde tolden og udløse »voldsomme« handelskrige.
• Det ville føre til endnu højere toldsatser, endnu flere handelsbarrierer og endnu mindre konkurrence, de kunstigt høje priser ville fortsætte opad på grund af beskyttelsen, der ikke straffede dårlig ledelse og økonomistyring, og så ville folk købe mindre og mindre.

Og »så sker det værste«, forklarede han.

»Markederne krymper og kollapser, virksomheder og industrier lukker, og millioner af mennesker mister deres arbejde.«

Bruddet på det ellers bestående

Ronald Reagan må rotere i sin grav i disse dage.

For som den daværende præsident udlagde det, som logik for burhøns, er protektionisme kun skidt, og det hænger sammen med den tid, han selv var rundet af.

Reagan var 19-20 år gammel under 1930ernes totale økonomiske kollaps – The Great Depression – der kun blev forstærket af Kongressens såkaldte Smoot-Hawley-told, der skulle beskytte industrierne fra netop kollapset.

Det blev til dyre lærepenge, der senere, efter Anden Verdenskrig, blev til den multinationale GATT-aftale (The General Agreement on Tarrifs and Trade), som senere blev til WTO, som blev til årtier med en stadig mere åben verdensøkonomi, hvor selv Kina blev inviteret indenfor, og hvor frihandel og globalisering ikke var noget, man rigtig diskuterede.

Særligt ikke i det transatlantiske forhold, hvor EU og USA har opbygget verdenshistoriens dybeste og mest komplekse økonomiske relationer.

Men søndag, med toldaftalen mellem USA og EU, kom det endegyldige brud, der ifølge både økonomer, historikere og andre eksperter derimellem cementerede enden på den gyldne epoke.

»Det her er et helt eklatant brud på alt det, som har styret udviklingen i verdenshandlen, særligt efter Anden Verdenskrig,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, økonomiprofessor og tidligere overvismand.

Iagttager man nyere verdenshistorie i brede snit, vil man se, at reaktioner over tid avler modreaktioner. Pendulet svinger, og det har det nu gjort igen.

Alligevel er noget markant anderledes nu, eller rettere er det asymmetrisk.

Et nyt kapitel til lærebøgerne

Efter lang tids raslen med sablen fra den toldglade amerikanske præsident Trump har USA og EU indgået en aftale, der overordnet indfører 15 procent basistold på varer fra EU til USA.

Men toldsatserne bliver ikke gengældt. EU har ikke påført told ny på amerikansk import.

»Når EU ikke gengælder, så opstår der faktisk et nyt regime,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Jens Ladefoged Mortensen, ph.d., lektor ved institut for statskundskab på Københavns Universitet og ekspert i internationale handelsrelationer, påpeger også, at tingene er vendt på hovedet.

»Der er ingen tvivl om, at skiftet er sket. Det er et magtbaseret handelssystem frem for et regelbaseret system,« siger han.

På CBS er virksomhedshistoriker og lektor Martin Jes Iversen ligeledes enig i, at vi ganske enkelt er på vej ind i et nyt kapitel til fremtidens økonomihistoriske lærebøger.

»Det mener jeg. Der går lang tid, før vi igen ser en enighed om globaliseringen, som vi gjorde i 90erne og 00erne,« siger han.

I nyere verdenshistorie har der jo været de her pendulsvingninger mellem protektionisme og frihandel, så er det bare en naturlig udvikling, at tingene nu svinger igen?

»Historien gentager sig ikke, men der er dybe træk og fundamentale strukturer, som ræsonnerer.«

For noget af det, der ifølge eksperterne er markant anderledes end tidligere, er netop EUs reaktion – og den mulige styrke, der ellers kunne læses som en svaghed.

Kæden, der hoppede af

Men hvordan nåede vi overhovedet hertil? Spørgsmålet er ærefrygtindgydende stort, men vi gør et forsøg – eller det gør Martin Jes Iversen:

»Det er rigtigt, at i et overordnet perspektiv har der siden midten af 1800-tallet været de her pendulsvingninger. Mønstret var en tidlig og ganske omfattende globalisering før Første Verdenskrig. Derpå kom en finanskrise fulgt af Den Store Depression i 30erne, hvorefter økonomierne lukkede sig om sig selv, og så har der gradvis været stigende globalisering efter Anden Verdenskrig.«

Men, siger Martin Jes Iversen, »nu lever vi i en tid, hvor noget skal korrigeres«.

Som virksomhedshistoriker har han særligt fokuseret på søfarten, der om noget kan siges at være et kalejdoskop, hvorigennem globaliseringen kan anskues.

»Hvis man ser på stigningstakterne i verdenshandlen (fremgangen, red.) op gennem 90erne og 00erne, vil man se, at de voksede mere end verdensøkonomien. Det betyder, at vækstmotoren var verdenshandlen, og at der sådan set blev handlet mere, end økonomien direkte kunne tilsige, idet der blev outsourcet produktion i en ekstrem grad,« siger han.

»I grove træk har vi haft en periode med stærk global vækst med frihandel og deregulering som motor, men processen kan sammenlignes med at cykle ned ad bakke, hvor kæden så til sidst hopper af.«

Martin Jes Iversen peger på finanskrisen, Brexit, Trumps første og nu anden præsidentperiode som en slags dominobrikker, der siden væltede.

Altså sker Trumps toldkrig ikke i et vakuum, for økonomierne har i en årrække gradvist trukket sig sammen i klynger, og nu ser vi et yderligere resultat af det?

»Det er sådan, jeg ser det. Vi oplever en korrektion af globaliseringen, der har været undervejs siden finanskrisen.«

Martin Jes Iversen indikerer også, at der på mange måder er tale om en brat opvågning for de globalister, der troede, at det stadig var den globale økonomi, der dikterede beslutningerne.

»De amerikanske interesser er defineret ved at være i modsætning til Kinas interesser og EUs interesser. Vi står over for en verden, hvor det er det politiske magtspil, geopolitikken, der er afgørende for beslutningerne. Økonomien er stadig central for at forstå tingene, men den er ikke længere alene central for at drive udviklingen,« siger han.

Og både historisk og i dag er de økonomiske stormagters forskellige tilslutninger til frihandlen afgørende for at forstå aftalen mellem EU og USA.

Dem, der vil (og ikke vil) frihandlen

»I store dele af den amerikanske elite er man nu af den opfattelse, at et maksimalt åbent marked ikke længere er i deres samlede interesse.«

Det siger Jeppe Nevers.

Han er historiker og medforfatter til det digre, 1.184-sider lange værk »Vejen til velstand« fra i fjor, der kortlagde, hvordan Danmark gennem århundreder udviklede sig til en stærk økonomi.

Jeppe Nevers fremhæver, at det typisk har været verdens største økonomier med de stærkeste virksomheder, der har været fortalere for frihandel. I anden halvdel af 1800-tallet var det briterne, og efter Anden Verdenskrig blev det USA.

De gik ind for frihandel, fordi de vandt ved det, og når USA nu trækker væk fra frihandelstanken, så handler det helt grundlæggende om, at billedet ikke længere er så entydigt, forklarer Jeppe Nevers.

»Fra 1990erne blev Kina inviteret ind i varmen, og landet oplevede en utrolig vækst, ikke mindst gennem eksport til de amerikanske forbrugere. Nu har vi så nået et punkt, hvor den globale magtbalance kan tippe, og det vil USA tydeligvis ikke tillade.«

For som han siger, »problemet er, at den største økonomiske magt historisk set også bliver den største militære magt«.

Trumps toldkrig handler altså med andre ord også (og måske mest af alt) om geopolitik.

Sikkert er det dog, at de fleste stemmer i debatten har været hurtige til at konkludere to ting:

Den første er, at amerikansk økonomi nu står med ét ben i graven. Men er det nu også sådan?

»Mange kommentatorer er skråsikre, men vi kan simpelthen ikke vide det,« siger Jeppe Nevers og påpeger, at de fleste store danske erhvervssucceser også på et eller andet tidspunkt har nydt godt af den slags beskyttelse.

»For det første er der en ekstrem grad af kompleksitet i disse ting, og mange detaljer kender vi ikke. For det andet ved vi ikke, hvordan dansk, europæisk eller amerikansk økonomi ser ud på sigt. Der er altid sektorer, der ser vigtige ud lige nu, men som måske ikke er det om 10 eller 20 år.«

Den anden rygmarvskonklusion har været, at EU er svag, når USAs toldsatser ikke bliver gengældt.

Men måske skal man her have det for øje, historien har fortalt os om de stormagter, der ønsker frihandlen.

Europæisk (misforstået) mindreværd

»Jeg kan ikke huske en kommissionsformand, der på samme måde er mødtes med en amerikansk præsident for at forhandle toldsatser. Det er noget nyt, og det vidner om, at EU er blevet en handelsblok af betydning,« siger Jeppe Nevers.

Martin Jes Iversen er enig.

»I dag er Danmark og danske virksomheder en dybt forankret del af verdens største marked, EU, med en handelsposition som berettiger en stærk selvforståelse. Der er blevet frigivet nogle kræfter i Europa gennem det amerikanske pres, som utvivlsomt var utilsigtede, men som man i virkeligheden ikke skal undervurdere, og som jeg også selv har meget stor tillid til,« siger han.

Er det måske også derfor, mange er blevet overraskede over, at EU ikke gengælder tolden – og at det er blevet læst som et svaghedstegn mere end det modsatte?

»Helt sikkert. Europa anno 1985 var strukturelt og institutionelt svagt, og vi var som handelsblok spredt for alle vinde. Det er Europa langtfra i dag,« siger Martin Jes Iversen.

Tidligere økonomisk overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener derfor heller ikke, at det, EUs økonomiske position taget i betragtning, er uklogt at stå fast og insistere på at være »den voksne i lokalet«.

Og som han siger – og spår:

»Toldbeskyttelsen vil gøre amerikanske virksomheder mindre effektive på længere sigt, mens konkurrencepresset vil gøre europæiske virksomheder mere effektive. Mit bud er, hvis toldsatserne forbliver sådan her, at den amerikanske produktivitet om fem-syv år ikke vil være vokset lige så meget som den europæiske på de områder, hvor tolden er relevant.«

Ronald Reagan ville nok sige det samme.

Det vakte usædvanlig stor opmærksomhed, da Novo Nordisk Fonden med bestyrelsesformand Lars Rebien Sørensen i spidsen i maj i år tvang Novo Nordisks bestyrelse til at fyre Lars Fruergaard Jørgensen som topchef, mens han selv trådte ind som observatør i bestyrelsen.

Nu har bestyrelsen – under observation af Lars Rebien Sørensen – fundet Fruergaards afløser i egne rækker.

Hvad dramaet om direktørskiftet præcis skyldes, ved vi stadig ikke ret meget om. Her må vi vente på, at Lars Rebien Sørensen og de øvrige involverede selv er parate til at tale.

Men det endte i hvert fald med valget af Mike Doustdar, som Lars Rebien Sørensen selv i sin tid som topchef i Novo Nordisk udnævnte til chef for Novo Nordisks internationale forretning i 2013. 

Siden, i 2015, hev han ham ind i koncernledelsen, da den daværende kronprins, Kåre Schultz, der havde haft ansvaret for det globale salg i Novo Nordisk, forlod selskabet.

Og udnævnelsen sker med »Novo Nordisk Fondens fulde støtte,« som der står i den fondsbørsmeddelelse, selskabet sendte ud tirsdag eftermiddag. 

Foreløbig ved vi ikke ret meget om Mike Doustdars planer – ud over nogle overordnede betragtninger, som han præsenterede tirsdag.

Men ud fra bemærkninger og det, der kom frem på et investorkald og et pressemøde tirsdag, tegner der sig alligevel konturerne af, hvad der er i vente for Novo Nordisk og selskabets efterhånden ekstremt hårdt prøvede investorer.

Og i konturerne er det svært ikke at ane Lars Rebien Sørensens skygge.

En supersælger ved magten

Med Mike Doustdar får Novo Nordisk igen en topchef, der ligesom Lars Rebien Sørensen er rundet af den kommercielle afdeling hos Novo Nordisk. Og en mand, som er god til at tage hurtige beslutninger uden forsinkende bureaukratiske vildveje og uden at ryste på hånden, sådan som Lars Rebien Sørensen kan lide det. 

Mike Doustdar er kendt i Novo Nordisk for at have vendt udviklingen i salget i de internationale markeder uden for USA over de seneste ti år ved at skabe en performancekultur – eller en resultatorienteret kultur – som blandt andet havde øgede markedsandele som succeskriterium.

Det har resulteret i, at International Operations de seneste ti år har fordoblet salget, til trods for, at der er tale om et meget sammensat område med mere end 80 forskellige markeder. 

Det var da også netop Mike Doustdars evne til at drive vækst og bygge højt ydende (performende) teams, der blev fremhævet af Novo Nordisks bestyrelsesformand, Helge Lund, som en vigtig grund til at vælge ham.

»Markedet udvikler sig hurtigt, og selskabet har brug for at adressere de seneste markedsudfordringer hurtigt og ambitiøst,« sagde Helge Lund blandt andet på pressemødet tirsdag eftermiddag. 

»Jeg tiltræder rollen med en følelse af, at det haster, et laserfokus på høj performance og fast besluttet på, at Novo Nordisk skal sigte højere, end selskabet nogensinde har gjort,« lød det fra Mike Doustdar.

Det nye fokus på høj performance står umiddelbart i modsætning til Lars Fruergaard Jørgensen, der har en baggrund inden for it, økonomi og business development, og som havde en mere filosofisk, værdibaseret tilgang.

Men både Lund og Doustdar afviste, at det skulle stå i modsætning til Novo Nordisks værdier, som er nedfældet i manifestet »Novo Nordisk Way«.

Punkt nummer syv på listen over såkaldte »essentials«, som Novo Nordisks medarbejdere bør efterleve, lyder da også: »Vi fokuserer på performance og personlig udvikling.«

Superforskeren vender tilbage

Den første beslutning, Mike Doustdar har truffet – og fået godkendt af bestyrelsen under overvågning af Lars Rebien Sørensen – er at samle ansvaret for forskning og udvikling under én chef igen.

I Lars Rebien Sørensens regeringstid var selskabets øverste forskningschef, Mads Krogsgaard Thomsen, den måske vigtigste sekundant for ham.

Mads Krogsgaard havde det helt store videnskabelige og organisatoriske overblik over alt, hvad der rørte sig, fra den allertidligste forskning til de store afsluttende forsøg med de nye diabetes- og fedmemidler, og han har en stor del af æren for, at Novo Nordisk fik udviklet Ozempic og Wegovy.

Da Krogsgaard stoppede som forskningschef i 2021 og i stedet genoptog sin rolle som Rebiens sekundant som administrerende direktør for Novo Nordisk Fonden, traf Lars Fruergaard Jørgensen det opsigtsvækkende valg at splitte Krogsgaards stilling op i to. 

Martin Holst Lange blev øverste ansvarlig for de mange og store kliniske forsøg med nye lægemidler, mens tyske Marcus Schindler blev hentet ind og sat i spidsen for Novo Nordisks tidlige udvikling – altså for den afdeling, som med udgangspunkt i den nyeste medicinske forskning skal finde de molekyler og teknologier, som kan blive til ny, banebrydende medicin. 

Den første og mest konkrete beslutning, som Mike Doustdar har truffet – og fået godkendt af Novo Nordisks bestyrelse under overvågning af Rebien – er at samle al Novo Nordisks forskning og udvikling under Martin Holst Lange. 

Af fondsbørsmeddelelsen fremgår, at Martin Holst Lange »vil arbejde tæt sammen med Mike Doustdar om at drive pipelineudviklingen og innovation« – både den, Novo Nordisk selv udvikler, og den, der kommer udefra.

Og dermed er vi også på den front mere eller mindre tilbage til, hvordan tingene var skruet sammen, da Rebien trådte tilbage som topchef i 2016.

To kerneområder i fokus fremover

En af Lars Rebien Sørensens ledetråde var, at Novo Nordisk skulle fokusere på det, selskabet var bedst til, og ikke sprede sig unødvendigt.

Det førte blandt andet i sin tid til flere interne og ophedede diskussioner om, hvorvidt Novo Nordisk burde gå ind i fedmebehandling.

Under Lars Fruergaard Jørgensen har diabetes og fedme været hovedfokus, men der har også været fokus på at udvikle nye behandlinger mod sjældne sygdomme og mere specialiserede behandlinger af hjerte-kar-sygdomme. 

Ved enhver given lejlighed har Novo Nordisk under Lars Fruergaard Jørgensens ledelse nævnt alle fire behandlingsområder, når Novo Nordisks strategier og planer blev præsenteret. 

Hvad man helt præcist skal lægge i det, må foreløbig stå hen i det uvisse, men sjældne sygdomme og andre behandlingsområder blev ikke nævnt med et ord, hverken af Mike Doustdar eller Martin Holst Lange i forbindelse med annonceringen af, at Doustdar bliver topchef. 

Tværtimod.

»Martin Holst Lange bliver ny CSO. Han skal fokusere på at kombinere de to funktioner gnidningsløst. Det skal sikre hurtig fremme af innovationen af nye behandlinger og sikre succes med den tidlige og sene udvikling af lægemidler med fokus på diabetes- og fedmeområdet,« står der i fondsbørsmeddelelsen om udnævnelsen af Doustdar og Holst Lange.

Doustdar gik endda videre på pressemødet tirsdag, da han blev spurgt, om han mente, at Novo Nordisk havde en stærk nok pipeline til at konkurrere med Eli Lilly. 

»Vi har en af de bedste pipelines, men der er behov for at accelerere den og fokusere yderligere på de to kerneområder for os (diabetes og fedme, red.). Det er de områder, vi kender bedst, og det er her, fremtiden for Novo Nordisk i stort omfang ligger,« sagde Mike Doustdar. 

Som i Rebiens tid

Noget lignende kunne man høre, når Lars Rebien Sørensen i sin tid forsvarede, at Novo Nordisk holdt fast i en position som nicheselskab inden for insulinbehandling og senere diabetesbehandling.

Mike Doustdar, der lige nu har travlt med at finde en passende bolig i Danmark, så han kan flytte herop fra Schweiz, tiltræder officielt sit job torsdag den 7. august, og vi skal formentlig vente endnu længere, før han præsenterer mere konkrete planer, strategier, spare- og performanceplaner. 

Men ud fra det, han har meldt ud nu, tyder meget på, at vi kommer til at se et betydeligt mere fokuseret Novo Nordisk.

Et selskab, der fokuserer på det, det er bedst til, nemlig diabetes og fedmebehandling, som får en resultatorienteret supersælger, der er hurtig til at træffe beslutninger og utålmodig nok til at skabe forandringer, og med én samlet forsknings- og udviklingsafdeling med store ambitioner. 

Kort og godt den recept, Lars Rebien Sørensen selv forsøgte at styre Novo Nordisk efter fra 2000 til 2016.

Om det er vejen til at klare sig i den benhårde konkurrence, som Novo Nordisk er ramt af i dag, fra billige, ikke godkendte og tvivlsomme kopier på den ene side og en veltrimmet konkurrent i form af Eli Lilly på den anden, må de kommende måneder vise. 

Facebooks topchef og storejer, Mark Zuckerberg, har et tophemmeligt laboratorium.

Det er oprettet i et særligt område af Facebook-imperiets hovedkontor i Menlo Park i Californien og er adskilt fra resten af den store satsning på kunstig intelligens, som den 41-årige bagmand bag verdens største sociale netværk satser stort på at udvikle som fundament for fremtidens forretning.

»Superintelligenslaboratoriet« nyder godt af topchefens interesse. Han hælder milliarder af dollar i laboratoriet for at lokke de bedste (menneske)hjerner på området til at arbejde for sig og opbygge den infrastruktur, som skal understøtte hans ambitioner.

På en måned har konkurrenten Apple mistet fire eksperter inden for kunstig intelligens til Meta. Fredag i sidste uge forlod Bowen Zhang som den fjerde sin gamle arbejdsplads for at bistå Mark Zuckerberg. Bowen Zhang var ifølge nyhedsbureauet Bloomberg en af stifterne af den gruppe, som har bygget kerneteknologien bag Apples platform for kunstig intelligens.

Tidligere er chefen for Apples hold, Ruoming Pang, blevet lokket til Meta med en lønpakke til en værdi af mere end 200 millioner dollar (1,29 milliarder kroner).

»Ligesom Manhattanprojektet«

I alt har Facebooks topchef indtil nu haft held til at føje ni topnavne på området til sin lønningsliste, der nu tæller omkring 50 personer. Disse er hentet fra ChatGPT-ejeren OpenAI, fra Apple og fra Google og skal ifølge den britiske finansavis Financial Times være med til at gøre Meta-koncernen, som ejer Facebook, Instagram, WhatsApp og Threads, til den førende inden for kunstig intelligens.

I sidste uge lykkedes det at få medskaberen af ChatGPT, OpenAIs Shengjia Zhao, med indenfor.

Det tophemmelige laboratorium er så afskærmet fra resten af den store koncern, der i dag er 1,8 billioner dollar (11,7 billioner kroner) værd, at meget lidt er sluppet ud om både dets arbejdsopgave og budget.

En analytiker sammenligner det med den arbejdsgruppe, som under kodenavnet »Manhattanprojektet« under Anden Verdenskrig udviklede de første atombomber.

»Det er ligesom Manhattanprojektet. De kaster alle deres penge i kunstig intelligens og forsøger at finde ud af, hvad de skal lave,« siger Uday Cheruvu, analytiker ved investeringsgruppen Hardin Loevner, til Financial Times.

Investorerne er ved at blive utålmodige i forhold til at få nærmere indsigt i, hvad de mange milliarder af kroner egentlig anvendes til i den koncern, som de skyder penge i.

Mark Zuckerberg selv sidder på den bestemmende aktiepost i sin koncern. Han ejer 13 procent af aktierne i Meta, men hans aktier har en stemmevægt på 54,4 procent.

Metaverset blev et flop

Det var ham, der i 2022 omdøbte koncernen til Meta for at afspejle hans store satsning på en digital verden kaldet for »metaverset«, som skulle være befolket af digitale udgaver af brugerne. Satsningen viste sig at være et flop og kostede Meta-koncernen så voldsomme summer, at der vankede skarp kritik fra investorerne, der sendte Meta-aktien ned på det laveste i seks år.

Efterfølgende har Mark Zuckerberg fokuseret på kunstig intelligens med det klare mål at nå en førerposition takket være de 3,43 milliarder mennesker, som hver dag bruger en eller flere af Meta-koncernens tjenester. Disse lever af indtægterne fra annoncesalget ud fra den særdeles omfattende viden om brugerne, som hele tiden samles ind og analyseres.

Satsningen på kunstig intelligens er blevet positivt modtaget af investorerne. Meta-aktien er i løbet af 2025 steget med 20 procent, og også konkurrenter som Google, Microsoft og Amazon har skruet voldsomt op for investeringerne på området.

Det er dog en dyr satsning. Meta forventer at skulle bruge mellem 64 og 72 milliarder dollar på kunstig intelligens, og alene ansættelserne af de mange eksperter fra konkurrenterne til det tophemmelige laboratorium anslåes af analytikere hos BMP Paribas at udløse en ekstraregning på årligt 1,5-3,5 milliarder dollar på udviklingskontoen.

Laboratoriet har dog skabt nogen intern uro, hvor navnlig det hold, der lige nu arbejder med kunstig intelligens for Meta, frygter at blive erstattet med superholdet.

Metas seneste såkaldt store sprogmodel bag den kunstige intelligens hedder Llama 4, og angiveligt skal Mark Zuckerberg være frustreret over, at den har klaret sig dårligt sammenlignet med konkurrenternes.

Aktien i Novo Nordisk fortsatte onsdag nedturen, efter at den tirsdag lukkede med det største procentmæssige fald nogensinde.

Onsdag lukkede aktien med et fald på 6,3 procent, og dermed placerede medicinalselskabet sig i den nederste del af det danske C25-indeks.

Det markante kursfald tirsdag kom, efter at Novo Nordisk nedjusterede sine forventninger til årets salgsvækst. Da fondsbørsen i København lukkede tirsdag, var aktien nede med 23,1 procent.

Tirsdag præsenterede Novo Nordisk også den nye topchef, der skal overtage posten efter Lars Fruergaard Jørgensen.

Det bliver Maziar Mike Doustdar, som har arbejdet i Novo Nordisk i 33 år. Han træder til 7. august - dagen efter at selskabet offentliggør sit halvårsregnskab.

Tirsdag var Novo Nordisk akkurat lige på listen over de 50 mest værdifulde selskaber i verden.

Men onsdag er selskabet rykket ned på plads nummer 65 ifølge hjemmesiden companiesmarketcap.com.

Novo Nordisk er blevet overhalet af selskaber som Toyota, L'Oréal og Goldman Sachs.

Det danske medicinalselskab har i perioder været det mest værdifulde selskab i Europa. Efter onsdagens kursfald er Novo Nordisk det 11. mest værdifulde, overgået af blandt andet Nestlé, Roche og LVMH.

Novo-aktiens nedtur har stået på siden sommeren 2024, hvor aktien toppede. Siden er der skåret omkring to tredjedele af selskabets værdi.

Novo Nordisk står over for en række udfordringer - særligt på det amerikanske marked.

Da selskabet tirsdag nedjusterede forventningerne, blev det blandt andet begrundet med, at der fortsat produceres og sælges kopivarianter af vægttabsmidlet Wegovy, på trods af at midlet ikke længere er i mangel.

I USA er det lovligt for såkaldte compounders at producere og sælge kopier af medicin, der er mangel på.

I første del af 2025 var der mangel på Wegovy, men det lykkedes Novo Nordisk at skrue så meget op for produktionen, at midlet blev fjernet fra mangellisten.

Salget af kopivarianterne skulle stoppe senest 22. maj. Men ifølge Novo Nordisk finder salget altså fortsat sted, og det går ud over salget af Wegovy, lyder det.

Nu forventer Novo Nordisk, at omsætningen vil vokse med mellem 8 og 14 procent i 2025 mod tidligere forventede 13 til 21 procent.

/ritzau/

Kære Berlingske-læser.

Det er blevet onsdag og tid til dagens update fra nærværende erhvervsredaktion, der giver dig en overflyvning over en række af dagens historier om erhvervsliv i ind- og udland.

Mens det meste fortsat handler om gårsdagens historiske topchefskifte i Novo Nordisk, står verden ikke stille. Heldigvis. Derfor får du her et udpluk af nogle af dagens andre vigtige overskrifter. 

God læselyst!

#1 Adidas advarer om nye toldsatser

Den tyske sportsudstyrsproducent Adidas advarer om, at amerikanske toldsatser vil øge virksomhedens omkostninger med op til halvanden milliard kroner i anden halvdel af året 2025.

Det sker, selvom virksomheden oplever stigende efterspørgsel på retrosko som Samba og Gazelle.

Topchef Bjørn Gulden siger til Financial Times, at toldsatserne allerede har kostet virksomheden »et tocifret millionbeløb i euro« i andet kvartal, og han siger, at tiltagene yderligere kan skade forbrugernes efterspørgsel, hvis de udløser »kraftig inflation«.

Han henviser til, at den amerikanske handelspolitik under præsident Donald Trump har ført til høje importafgifter på nogle af Adidas’ vigtigste produktionslande.

I Vietnam, hvor Adidas fremstiller 30 procent af sine produkter til det amerikanske marked, er toldsatserne steget med 20 procentpoint, mens de for Indonesien, som står for 23 procent af leverancerne til USA, er løftet med 19 procentpoint.

Adidas-chefen sagde, at virksomheden ikke vil ændre priserne i USA, før de kender den endelige toldsatser, som forventes annonceret næste måned.

Gulden tilføjede, at Adidas under normale omstændigheder ville have hævet forventningerne til hele året efter en stærk start på 2025. Men »vi føler, at verdens ustabilitet og usikkerhed gør tingene uforudsigelige«, sagde han.

#2 Aarhus-rigmænd lider milliardtab på solceller

Hvis man er ked af at have tabt penge på sine Novo-aktiers styrtdyk tirsdag, skal man ikke ønske sig at være de to stiftere og ejere af den kriseramte solcellevirksomhed Obton, Anders Marcus og Peter Krogsgaard Jørgensen.

Børsen har gennemgået regnskaberne i de to aarhusianeres personlige selskaber i 2024. De viser, at de tilsammen har måttet sluge underskud på 1,1 milliard kroner. Begge stiftere bekræfter, at underskuddene er et direkte resultat af den økonomiske krise, Obton har oplevet i forbindelse med en række møgsager.

Blandt andet meldte Finanstilsynet i maj to af Obtons underselskaber til National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) for at have handlet imod investorernes interesser.

#3 Guccis salg brager ned

Designbrandet Gucci har oplevet faldende salg i det seneste kvartal, skriver Financial Times.

I de tre måneder dykkede salget med 25 procent, til knap 11 milliarder kroner.

Gucci står for omkring halvdelen af salget i den franske luksuskoncern Kering, der også har mærker som Yves Saint Laurent, Balenciaga og Bottega Veneta.

Her har der været gjort forsøg på at vende udviklingen i Gucci, som har været ramt af faldende global efterspørgsel på luksusvarer. Men nu tyder det på, at genopretningen af Gucci er gået i stå.

Kerings aktier er faldet med næsten en fjerdedel det seneste år. Selskabets markedsværdi er nu omkring 200 milliarder kroner.

Luca de Meo, der har været med til at vende udviklingen hos bilproducenten Renault, tiltræder som topchef i Kering i september. Nu skal han forsøge at vende udviklingen i modeimperiet.

Tre uundværlige fra Berlingske Business:

A: Asger Aamund rystet over Bavarian-bestyrelse: »De har dummet sig helt utroligt«
Bestyrelsen i Bavarian Nordic er uvidende og har dummet sig »helt utroligt«, lyder det fra Asger Aamund, der stiftede selskabet for 33 år siden. Det sker efter mandagens 19 milliarder kroner store købsbud på selskabet – et bud, som Aamund mener er så lavt, at det er i spøg og skæmt-afdelingen.

Læs artiklen her.

B: Centralbankchef står til at trodse Trump: Vil holde renten fast trods præsidentens krav
Trump kræver lavere renter, men centralbankchef Jerome Powell står fast. Når Federal Reserve onsdag præsenterer sin rentebeslutning, vil det være under skarp bevågenhed fra en præsident, der åbent angriber Powell for ikke at bøje sig for hans krav. De finansielle markeder holder vejret.

Læs artiklen her.

C: Microsoft: Fra fredag er det slut med kodeord
Softwaregiganten vil have brugerne til at droppe de gammeldags kodeord og gå over til de sikrere kodenøgler. Derfor vil alle koder gemt i kodeordshuskeprogrammet Authenticator fra på fredag forsvinde.

Læs artiklen her.

Tak fordi du læste med!